Pep Biel sejrede i derbyet
FC København vandt mandagens derby med 2-0 og ligger dermed stort pres på FC Midtjylland i kampen om mesterskabet. Spanske Pep Biel scorede begge kampen mål.
Pep Biel viste endnu en gang, at han er blandt en af Superligaens bedste spillere i denne sæson. Med to scoringer – den ene flottere end den anden – var han den afgørende brik, da det københavnske derby endte med en sejr til værterne FC København.
Det var et underholdende og chancerigt derby, der dog var præget af flere ydre omstændigheder. Grundet tidligere uroligheder i forbindelse med det københavnske derby, var Brøndby-tilhængere forment adgang til Parken, hvilket fik FC Københavns fans til at arrangere en solidarisk fanprotest i kampens første halve time. Da der endelig kom gang i tilskuerne, blev der affyret en del pyroteknik, hvilket lagde en tung hvid dyne over græstæppet, der igen (igen) var af en ringe kvalitet.
Men holdt man fokus på spillet på banen, leverede opgøret mellem de to store københavnske klubber, FC København og Brøndby.
Allerede efter 10 minutter fik Khouma Babacar muligheden fra kanten af feltet, men Mads Hermansen havde en ny fremragende dag i Brøndby-målet og reddet sikkert langskuddet. Det var dog ikke angriberens eneste gode aktion, og kort før pausen fik den tidligere Serie A-angriber sendt et hovedstød mod mål, der dog strøg forbi opstanderen.
Udover de mange chancer var det som sædvanligt et derby med høj intensitet og hårde nærkampe. Det fik især Brøndby-anfører Andreas Maxsø at mærke, da Lukas Lerager gik voldsomt ind i en duel – dog uden strafpoint til følge for midtbaneslideren.
Anden halvleg startede med god gang i tribunen og ikke mindst på måltavlen. Efter syv minutter sendte en storspillende Rasmus Falk et indlæg ind til nytilkommende Viktor Claesson, som fik prikket bolden videre til Pep Biel, der drejede rundt om sig selv og sparkede bolden i målet med højrebenet.
Det var også tæt på at blive 2-0 kort efter, men Khouma Babacar misbrugte igen en gylden mulighed foran Mads Hermansen.
Efter godt en times spil kom Brøndby tilbage, men målkrise hærger stadig hos de blå-gule efter salget af Michael Uhre i vinters. Ligger man dertil Kamil Grabaras gode form, samt den manglende opbakning var det næsten skrevet i sten, at gæsterne ville få svært ved at lægge et afgørende tryk mod netmaskerne i FCK-målet. Anis Slimane var tættest på, men gang på gang stod den stærke polak klar med paraderne oppe.
I stedet blev det spanske Pep Biel, der afgjorde opgøret på smukkeste vis. Den 25-årige offensive spiller modtog bolden uden for Brøndbys straffesparksfelt, lagde den køligt til rette for sig selv og placerede den så langt oppe i krydset, at selv edderkoppens fine spin, blev revet ned.
Med sejren ligger FC København voldsomt pres på FC Midtjylland i kampen om guldet, mens Brøndby mister endnu et skridt i kampen om tredjepladsen, hvor AaB er fire point foran drengene fra Vestegnen.