Fodbold nyheder

Roma i pole-position til gratis Chelsea-spiller

Af Stefan Lindahl

Når Charly Musondas kontrakt med Chelsea udløber efter indeværende sæson, er Roma favoritter til at snuppe belgieren.
Article image
Romas træner José Mourinho er angiveligt stor tilhænger af Chelseas 25-årige belgier Charly Musonda. Nu meddeler mediet footballinsider, at romerne er favoritter til at snuppe Musonda, når hans kontrakt med Chelsea udløber til sommer.


Chelsea har efter sigende ikke i sinde at forlænge kontrakten med Musonda, hvorfor han kan smutte kvit og frit. Den belgiske offensiv-spiller skiftede til Chelsea allerede som ungdomsspiller, men har ikke spillet en kamp for klubbens førstehold siden FA Cuppens tredje runde mod Norwich i 2016. Her fik Musonda 12 minutter på banen.

Kun syv førsteholdskampe er det blevet til for Musonda i Chelsea, som undervejs i eventyret hos London-klubben har været udlånt til Real Betis, Celtic og Vitesse. Real Betis er det seniorhold, som Musonda har spillet flest kampe for. Det blev til sammenlagt 24 kampe for Sevilla-klubben.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik