ALT om VM

Fodbold nyheder

Vinícius Júnior – VINI, VIDI, VICI

Af Torsten Brix

Der er masser af mystik omkring den unge brasilianer, men bliver denne stille, kristne og meget ambitiøse unge mand den næste Raul – eller Neymar? Der er i hvert fald ikke mange, der laver jokes om ham mere…
Article image
Ritzau-Scanpix
Det spanske fodboldprogram Chiringuito lavede i 2018 en sang ”Y Vinícius Pa Cuándo?” og spurgte om hvornår Vinícius Júnior slog til i Real Madrid næsten samtidigt spurgte det populære spanske satiriske talkshow, La Resistencia, om corona-virussen var farlig eller mindede om Vinícius Júnior. For tiden er dog ikke nogen, der forsøger at gøre grin med den sympatiske unge brasilianer.


For efter 28 spillerunder af La Liga-sæsonen 2021/22 har brasilianeren lavet 14 mål og er på andenpladsen på topscorerlisten og derudover har han lavet seks assists – altså været med i tyve mål i 28 spillerunder, hvor han kun har startet de 24. I kampen imod Mallorca kom der også et tydeligt billede af en afbalanceret Vinícius. For selvom Mallarcos Pablo Maffeo var meget hård ved Vinícius og fansene sendte racistiske ytringer imod ham, så tog han selv hævnen på Maffeo, der han ”legede” med ham senere på baglinjen. Derudover scorede Vinícius også til 1-0, hvilket han fejrede med en sejrsdans foran de usympatiske tilskuere. Fortsætter udviklingen fra denne sæson kan han komme helt op blandt de største stjerner, som han blev sammenlignet med som ung.


Vinícius drømmer om Neymar
For da Vinícius Júnior scorede to mål for Real Madrid i Champions League-opgøret i foråret 2021 imod Liverpool, blev han den yngste spiller til at score for ”Konge-klubben” i Champions Leagues knockout-kampe, siden selveste Raul Gonzalez gjorde det som 18-årig.

En stjerne blev født, da den brasilianske angriber to gange lynede imod landsmanden – Alisson – i Liverpool-målet. Dermed fik Vinícius betalt lidt tilbage på de 330 millioner kroner, som Real Madrid sendte til Flamengo en håndfuld år før scoringerne. Da brasilianeren scorede imod det engelske storhold var han 20 år og 268 dage, men Real Madrid købte ham allerede, da han var 16 år. Efterfølgende skrev journalisten Frédéric Hermel i den spanske sportsavis AS, at kampen havde ændret skæbnen for Vinicius.

Masser af 16-årige drenge over hele verden har en drøm om at spille for Real Madrid, men for Vinícius José Paixao de Oliveira Júnior var det anderledes. Modsat mange andre teenagere, så underskrev han faktisk en drømmekontrakt med ”Konge-klubben”, da han var teenager.


Forinden havde Real Madrid misset chancen for at hente Neymar, der i stedet var taget til Barcelona fra Brasilien i en ung alder. Dette ønskede Real Madrid ikke skulle ske igen, og derfor tog de ingen chancer og underskrev tidligt en kontrakt med Vinícius Júnior.

Alene denne historie gør, at han meget vel vil blive ”Den næste Neymar”, for der er tale om noget helt unikt i begge tilfælde. Allerede da Vinícius var 10 år gammel sloges agenterne om at få lov til at repræsentere ham, men på trods af alt hysteri omkring ham, virker det ikke til, at polemikken har ramt den unge sydamerikaner. Udadtil fremstår han meget jordbunden, høflig samt meget moden. Ved hans første pressemøde – og uden, at han havde spillet en eneste seniorkamp for Flamengo - sagde han:

- Jeg ved godt, at jeg stadigvæk ikke er nogen, og jeg har heller ikke bedrevet noget endnu.

Noget kom han dog til at bedrive ret hurtigt… Blot 16 år var han, da han fik debut for Flamengo, og han blev kåret til den bedste spiller til de sydamerikaske mesterskaber for U/17-hold, efter han havde lavet syv mål og var stærkt medvirkende til, at Brasilien vandt turneringen. Få måneder efter havde Real Madrid underskrevet en kontrakt med ham…


Fra tarvelig forstad til Santiago Bernabéu
Vinícius Júnior er født i starten af dette årtusindende i Sao Goncalo, som er en af de tarvelige forstæder til Rio de Janeiro. Han blev tilknyttet Flamengos ungdomsafdeling allerede, da han var fem år. Elleve år senere underskrev Real Madrid kontrakten med ham, selvom han først måtte spille for klubben næsten to år senere. Her blev han forenet med landsmændene Casemiro og Marcelo, men det var nu en anden spiller, som han glædede sig til at spille sammen med:

- Hvis gud ønsker det, så kommer Neymar og jeg til at spille sammen i Real Madrid. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at Neymar skiftede til Real Madrid. Han er mit idol, og det vil være en drøm at spille ved siden af ham, skulle Vinícius Jr. havde sagt til FourFourTwo.

Noget af en omvæltning for knægten med den hårde krimielle opvækst at tale om Neymar og Real Madrid – på verdens største fodboldscene. Sammen med dette følger naturligvis også gigantiske forventninger, og det er ikke alle, der kan klare de forventninger, der følger med dette talent. Real Madrid har jo tidligere hentet stortalentet Martin Ødegaard, som aldrig blev en succes i Real Madrid.

Udover det gigantiske pres der følger med sådant et drømmeskifte, så har Vinícius Júnior også været udsat for flere racistiske oplevelser – blandt andet to gange, hvor Flamengo har spillet imod Botafogo og den føromtalte kamp imod Mallorca.


Ronaldo og mere Neymar
Da Real Madrid skulle præsentere Vinícius Júnior, var den brasilianske Ronaldo med under hele seancen, hvilket gjorde, at Júnior virkede endnu mere benovet, men hvordan kunne knægten være andet?

Mundlarm var han dog ikke, og han slog blandt andet fast, at han var taget til Real Madrid for at vinde trofæer, men denne gang talte han ikke så meget om landsmanden og idolet Neymar. Journalisterne forsøgte ellers, for det virker så oplagt, da der er så mange sammenlignende punkter. Vidste du f.eks.

- at Neymar underskrev sin første kontrakt som 14-årig, mens Vinícius Júnior var et par år ældre, men at sidstnævntes løn var 50 % højere i den første kontrakt.

- at Neymar var lidt over 17 år, da han debuterede som senior-spiller, mens Vinícius Jr. var tre måneder yngre.

- at Vinícius Júnior også var noget yngre end Neymar, da han lavede sit første mål i Copa Libertadores, og at Vinícius Júnior efter 1.500 minutter som professionel havde scoret flere mål end Neymar.

- at Vinícius Júnior har lavet langt flere mål end Neymar på det brasilianske U/17-landshold.

Nu skal fremtiden afgøre, om de to brasilianske fodboldtalenter kommer til at spille meget sammen – Vinícius Júnior mener, at det er noget, som gud må hjælpe med – vi andre håber bare!


Stor udvikling
Op til "El Clasico" i februar 2019 havde 77.203 Real Madrid-fans sat deres favorit-hold på AS.com til opgøret imod Barcelona, og flere havde ønsket den blot 18-årige Vinícius Júnior i startopstillingen fremfor "Konge-klubbens" finalehelt fra Champions League - Gareth Bale. Siden har Vinícius Júnior overtaget pladsen for den udskældte waliser, hvis Bale nogensinde havde pladsen.

Ingen har sammenlignet Vinícius med Bale, men landsmanden Neymar er der mange sammenligner med. Real Madrid-knægten virker dog noget mere dedikeret til fodbold end Neymar, som ofte er i overskrifterne for de ting, som han gør udenfor fodboldbanen – sådan er det ikke med Vinícius Júnior. Ifølge bulletinerne fra Madrid så laver han ikke meget andet end at træne på Real Madrids træningsanlæg - Valdebedas - og være sammen med sin kristne familie, som han har med til den spanske hovedstad. Her får han afmålt kost og masser af vand for at følge en hård diet samt sover mindst otte timer hver nat – ikke noget der minder om Neymars liv.

På banen virker det også til, at Vinícius har overhalet Neymar. For da fodboldanalyseinstituttet CIES i januar 2022 kårede de mest værdifulde fodboldspiller i verden var Vinícius øverst på listen, hvilket han dog tog med sindsro og sagde:

- Jeg ser ikke mig selv som nogen stjerne. Omklædningsrummet er fyldt med spillere, der har vundet alverdens trofæer. Stjernerne er Marcelo, Casemiro, Nacho, Toni Kroos og Karim Benzema. I det selskab er jeg ikke nogen stjerne. Jeg er i stedet en spiller, der forsøger at lære af dem.

Stjerne eller ej…dagen efter den føromtalte Liverpool-kamp havde den store spanske sportsavis AS et billede Vinícius Júnior med overskriften: VINI, VIDI, VICI. Dette er med henvisning til Julius Cæsars leganderiske citat: ”Jeg kom, Jeg så, Jeg sejrede”. Der er delte meninger om det sidste ord i citatet. For betyder vici ”sejrede” eller ”erobrede”? I forhold til Vinícius Júnior er det dog ligegyldigt, for i Real Madrid har han gjort begge dele…




Mere om Vinícius Júnior

Mere om Real Madrid

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik