Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Lyon accepterer stort bud på brasser fra Newcastle

Den nyrige Premier League-klub er angiveligt tæt på at hente brasilianske Bruno Guimaraes.
I oktober måned blev Newcastle overtaget af saudiarabiske ejere, med utrolig mange milliarder på lommen. Faktisk er den nordengelske klub blevet den rigeste klub i verden, målt på ejers formue.

De mange penge skal blandt andet bruges på at hente nye forstærkninger til klubben. Mange spillere er i dette transfervindue blevet rygtet til klubben fra det nordlige England.

Indtil videre har Newcastle i denne måned hentet Kieran Trippier i Atletico Madrid og Chris Wood hos Burnley, men nu er endnu en profil på vej til klubben.

Ifølge mediet GOAL har den franske topklub Lyon accepteret et bud fra Newcastle på deres brasilianske profil, Bruno Guimaraes. GOAL skriver, at buddet ligger på omkring 300 millioner kroner.

24-årige Guimaraes kom til Lyon fra brasilianske Atletico Paranaense i 2020. Siden da er det blevet til 71 kampe for den franske klub.

Newcastles saudiarabiske ejere er gode for i omegnen af 3000 milliarder kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER