Fodbold nyheder

Arsenal vil forstærke midtbanen

Af Philip Dar

Med en uge til transfervinduets lukning har Arteta og co. stadig vinterens første indkøb til gode.

Article image
Ritzau-Scanpix

Januars transfervindue har ikke historik for at indeholde lige så store handler som sommerens ditto. Det er oftest hvis der skal lukkes huller efter skadede spillere eller anden nødsituation, at den store pengepung findes frem på dette tidspunkt af sæsonen.


På trods af dette, florerer der altid rygter om mange store handler i januar-vinduet og dette år er ingen undtagelse. Ifølge The Athletic er Arsenal på jagt efter forstærkninger til den defensive midtbanespiller, hvor The Gunners har vist sig at være tyndt besatte, når hverken Thomas Partey eller Granit Xhaka er til rådighed. Derfor skal Arsenal have udset sig en håndfuld spillere, som de vil forsøge at hente inden vinduets lukning.

Det drejer sig angiveligt om Wolverhamptons Ruben Neves, Aston Villas Douglas Luiz, RB Leipzigs Tyler Adams, samt Lyons Bruno Guimaraes. Særligt Aston Villas brasilianske Douglas Luiz er interessant for Arsenal, da London-klubben har holdt med ham over en lang periode efterhånden. Luiz kan dog være svær at vriste fri af Villas klør, da han er fast mand på Gerrards mandskab, men brasilianeren har dog kun 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE