LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Old Trafford
FT
1 - 0
(0 - 0)
Manchester U
West Ham
M. Rashford (90)
Christian Bang Jensen

Rashford reddede Manchester United i sidste sekund

Det lignede længe en nulløsning, men i kampens sidste sekund kunne indskiftede Marcus Rashford løbe bolden i mål efter en tværpasning fra Edison Cavani.
Manchester United kunne med en sejr på hjemmebane over West Ham United gå forbi den direkte modstander og rykke tilbage i Top-4 i Premier League. Og selvom et kedeligt opgør længe så ud til at ende uden mål, ville det indskiftede makkerpar Marcus Rashford og Edison Cavani det anderledes.

Gæsterne havde ellers været i en god periode i en i forvejen fin sæson. Siden nytår havde West Ham United vundet to ud af tre Premier League opgør, og London-klubben er tilmed videre i FA Cuppen. Men med nederlaget til Leeds i seneste runde stillede gæsterne meget forsigtigt op på Old Trafford denne lørdag eftermiddag. Det var tydeligt igennem kampen, at ”The Hammers” ikke hamrede derud af for enhver pris, men at man ville være helt tilfreds med et uafgjort resultat.

Derfor var det op til Manchester United at gøre noget for at bryde dødvandet. Men hvor West Ham United ikke ville bidrage til en god fodboldkamp, var det som om De Røde Djævle ikke kunne. De rødklædte værter har længe været inde i en spillemæssigkrise, selvom resultaterne egentlig har været der for Ralf Rangnick mandskab, og den fortsatte i dette opgør.

Ganske få gange i første halvleg truede værterne gæsternes mål og første halvleg endte uden et eneste skud inden for målrammerne i hver ende af banen.

Heller ikke anden halvleg var specielt inspirerende at være vidne til, og det tog den tyske Manchester United-manager konsekvensen af otte minutter før slutfløjtet. Ind kom Edison Cavani og Anthony Martial og sammen med Marcus Rashford, der var blevet skiftet ind 20 minutter før, satte de mere fart omkring West Ham Uniteds felt.

De røde djævle kom tættere på, men de skulle bruge samtlige 94 spilleminutter på at finde en forløsende scoring. I en omstilling lykkedes det Edison Cavani at snyde offsidelinjerne hos West Ham Uniteds bagkæde. Marcus Rashford var løbet fri foran mål og med perfekt timing fandt bold og fod hinanden, så den 24-årige angriber kunne følge bolden hele vejen ind i netmaskerne.

Overtidsscoring, jubel, ekstase, tre vigtige point og en foreløbig fjerdeplads fik Manchester United ud af lørdagen, mens ”The Hammers” falder lidt ned i tabellen efter to nederlag i træk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder