Mourinho skyder Everton rygter ned: Er glad i Roma
Jose Mourinho understreger, at han ikke er interesseret i Everton, da han er meget glad i Roma, hvor han er i gang med et projekt med en klub, som har tillid til ham.
Everton mangler stadig en manager, efter at Rafael Benitez fik kontrakten revet over, og siden da har flere kilder koblet Jose Mourinho til Merseyside-klubben.
Mourinho afviste dog alle rygter om en eventuel tilbagevenden til Premier League. Det bekræftede han efter Romas 3-1-sejr i Coppa Italia.
- Med hensyn til følelser, passion, empati og glæden ved at arbejde med Roma, vil jeg sige, at jeg har det 11 ud af 10. Jeg er meget, meget, meget glad for at være i en klub, hvor jeg føler, at folk stoler på mig. Jeg kunne ikke være lykkeligere end dette.
- Når det er sagt, så er jeg glad lige nu og ville ikke skifte dette Roma-projekt ud med noget andet.
- Jeg gav mit ord for tre år, og jeg vil ikke gå, før de tre år er gået. Det er også mit projekt, siger det fra Jose Mourinho.
Mourinho har kontrakt til 2024 med Roma.