LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

FC Barcelona er tæt på at hente tidligere Real Madrid-angriber

Den skadede Martin Braithwaite kan meget vel snart hilse velkommen til en ny angrebskonkurrent.
FC Barcelona kan meget vel inden ugen er omme være en angriber rigere. Det spanske medie AS skriver, at Alvaro Morata kan være få dage fra at skifte til den kriseramte storklub.

Spanieren har accepteret de personlige vilkår med Barcelona, så det er kun de sidste detaljer med Atletico Madrid og Juventus, som henholdsvis ejer og lejer angriberen, der mangler.

Alvaro Moratas kontrakt vil blive skruet sådan sammen, at den spanske landsholdsangriber vil blive lejet ud til FC Barcelona for resten af indeværende sæson, mens der derefter vil være en købsoption for catalanerne, som de vil udnytte. Det sidste skulle Barcelona-træner Xavi have garanteret overfor Morata.

Købsoptionen skulle ligge på omkring 300 millioner kroner. Det er samme beløb, som Atletico Madrid har i deres købsoption på Antoine Griezmann, der også forventes at blive købt fri af madrilenerne, når hans lejeaftale udløber. Griezmann er udlejet fra FC Barcelona til Atletico Madrid.

29-årige Morata har en fortid hos FC Barcelonas evige rivaler, Real Madrid. Angriberen kom til Real Madrids ungdomsafdeling i 2008, da han var 16 år. Han nåede 95 kampe for klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder