Philip Sinkbæk Jensen

Fredagens engelske rygter

Antonio Rüdiger spøger nu i Manchester United eftersom tysk landmand er midlertidig manager i klubben. Herunder er fredagens engelske rygter.
Manchester United er nu også meldt interesseret i Chelseas 28-årige tyske centerback, Antonio Rüdiger. Klubben håber, at den tyske midlertidige manager, Ralf Rangnick, kan vifte al konkurrence fra Real Madrid, Paris Saint-Germain og Bayern München af. (Bild via Mail)

Rüdiger, der har kontraktudløb til sommer, planlægger at forlade Chelsea, da tyskeren er tilbudt en lavere ugentlig løn end 1,2 millioner kroner, hvilket er lavere end, hvad den 22-årige holdkammerat Mason Mount tjener. (Football Insider)

Manchester United er klar med en erstatning for den 26-årige franske angriber, Anthony Martial, der foreløbigt bliver den blot 19-årige svenske kantspiller, Anthony Elanga, der er klar til at underskrive en ny aftale, og som har gjort det solidt under Ralf Rangnick. (Telegraph)

Everton er interesseret i at hente Dynamo Kievs 25-årige ukrainske landsholdsvenstreback, Vitaly Mykolenko, for 175 millioner kroner. (Liverpool Echo)

Manchester United har identificeret Leeds’ 21-årige franske målmand, Illan Meslier, som den bedste unge målmand i England, men da de sendte målmands-scouten, Tony Coton, ud for at kigge på Meslier, så inkasserede han syv mål mod bysbørnene fra Manchester City i tirsdags. (Mail)

Everton er blandt en håndfuld Premier League-klubber, der jagter Metz’ 25-årige franske højreback, Fabien Centonze. (Football Insider)

Den tidligere Arsenal-midtbanespiller, Emmanuel Frimpong, råder Arsenal til at sælge Pierre-Emerick Aubameyang efter at den 32-årige gaboneser fik flået anførerbindet af sig og udeladt fra truppen. (Sun)

Newcastles scouting-afdeling har holdt øje med Lutons 23-årige engelske angriber, Elijah Adebayo, der er et muligt transfermål for klubben. (Newcastle Chronicle)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER