Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Chelsea håber på en kontraktforlængelse med "AC", men en trio af Premier League-klubber står klar i kulissen, mens Manchester United er begyndt at forberede sig på en potentiel afsked med Edinson Cavani.
Tottenham har sluttet sig til Manchester City og Manchester United i forhold til at holde et vågent øje med Chelseas danske forsvarsspiller Andreas Christensen. Den 25-årige dansker har kontraktudløb efter denne sæson, men Chelsea håber at kunne overtale danskeren til at underskrive en ny kontrakt. (Daily Star)

Manchester United har sammensat en ønskeliste bestående af fire angribere, som ”The Red Devils” kan se på, hvis Edinson Cavani forlader Old Trafford – måske til fordel for FC Barcelona. Denne ønskeliste består af Erling Braut Haaland, João Félix, Timo Werner og Alexander Isak. (Mail)

Newcastle United har taget kontakt til Manchester United, hvor ”The Magpies” er interesserede i at hente Jesse Lingard i løbet af januar-transfervinduet. (Sun)

Ajax-træneren Erik ten Haag er hoppet til toppen af Manchester Uniteds manager-ønskeliste. ”The Red Devils” overvejer i øjeblikket, hvem der skal være klubbens næste manager. (Daily Mirror)

Liverpool har gjort Rodrygo til et af Anfield-klubbens primære transfermål. ”The Reds” er villige til at betale 595 millioner kroner for det 20-årige Real Madrid-talent. (Daily Mirror)

Evertons planer for januar-transfervinduet kan tænkes at forandre sig, fordi Anthony Martials agent har løftet sløret for, at den franske angriber ønsker at forlade Manchester United. (Liverpool Echo)

Leicester City har sandsynligvis ikke økonomi til at styrke spillertruppen næste måned, hvis man skal tro klubbens manager Brendan Rodgers. (Leicester Mercury)

Southampton vil overveje den albanske angriber Armando Broja og den tidligere engelske U21-landsholdsangriber Adam Armstrong og deres skadessituationer, før ”The Saints” beslutter sig for, om det er nødvendigt at hente en ny angriber til klubben i januar. (Southern Daily Echo)

Chelsea-angriberen Romelu Lukaku vender tilbage til Italien, før han lægger støvlerne på hylden. Det understreger hans agent. (Goal)

Real Madrid har udpeget Leicester Citys midtbanedynamo Wilfred Ndidi som erstatning for Casemiro. (Naija)

Juventus vil være lydhør over for bud på Weston McKennie, Aaron Ramsey og Arthur, når januar-transfervinduet åbner. (Gazzetta dello Sport)

Brighton & Hove Albion ser ud til at slå Manchester City, Liverpool og AC Milan i kapløbet om det 18-årige polske midtbanetalent Kacper Kozlowski, som ”The Seagulls” i så fald kan købe i Pogon Szczecin for 70 millioner kroner. (Mail)

FC Barcelona har udpeget Manchester United-angriberen Anthony Martial som alternativ for Manchester City-kantspilleren Ferran Torres, hvis ikke det lykkes for den catalanske storklub, at få fingrene i Torres. (Sport)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER