Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
3 - 0
(2 - 0)
Bayern München
Barcelona
T. Müller (34), L. Sané (43), J. Musiala (62)
Jonathan Kjær Troelsen

Brutale Bayern banker Barcelona ud af Champions League-gruppespillet

FC Barcelona havde sat sig selv under stort pres forud for sidste spillerunde i Champions League-gruppespillet, og catalanerne formåede ikke at klare skærene onsdag aften.
For første gang i 21 år er FC Barcelona ikke gået videre fra det indledende gruppespil i Champions League. Det står klart, efter at storklubben onsdag aften tabte 2-0 på udebane mod FC Bayern München.

De spanske gæster var tvunget til sejr, hvis Benfica på hjemmebane slog bundproppen Dynamo Kiev i puljens anden kamp. Og efter 2-0 til portugiserne efter 20 minutter, stod det hurtigt klart, at FC Barcelona var tvunget til at få de tre point i det tyske.

Hjemmeholdet FC Bayern München stillede til start med alle profilerne til trods for, at tyskerne var sikre på at vinde gruppen. De tyske favoritter viste sig derfor også hurtigt at være for stor en mundfuld for kriseramte Barcelona.

I løbet af første halvlegs sidste ti minutter scorede først Thomas Müller og hernæst Leroy Sane, hvoraf Barcelonas tyske målmand, Marc-Andre ter Stegen, gav sine landsmænd en tidlig julegave, da han burde have forhindret 2-0-scoringen.

I anden halvleg blev ondt værre for FC Barcelona. Efter godt en times spil blev al tilbageværende håb slukket, da hjemmeholdets 18-årige Jamal Musiala afgjorde kampen med sin scoring til 3-0.

Flere scoringer kom der ikke, og det betyder, at de femdobbelte Champions League-mestre, FC Barcelona, ikke avancerer fra dette års gruppespil. I stedet står den på Europa League-fodbold i det kommende år qua catalanernes tredjeplads.

I gruppens anden kamp vandt Benfica med 2-0 over ukrainske Dynamo Kiev og indtager dermed puljens andenplads. Dermed følger portugiserne gruppevinderne fra FC Bayern München, når knockoutfasen løber af stablen i det nye år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER