Chelsea-stjerne 'enig' med Real Madrid
Den tyske Chelsea-spiller har angiveligt fået et bedre tilbud, end hvad London-klubben kunne tilbyde.
Chelsea er startet som lyn og torden i denne sæson, hvor man især defensivt har været ekstremt stærke. Premier League-klubben har i skrivende stund lukket ni mål ind i 15 kampe, hvor førerholdet fra Manchester City, kun har det samme antal. Dog kan ’The Blues’ ende med at skulle undvære forsvarsstopper Antonio Rüdiger, som har kontraktudløb i sommeren 2022.
The Independent skriver nemlig, at den 28-årige tysker er blevet enige om en uformel ’aftale’ med Real Madrid. Mediet erfarer, at Rüdigers agent, Sahr Senesie, som også er hans bror – mødtes med den spanske storklub for nogle uger siden, hvor Rüdigers betingelser blev diskuteret.
Dette skulle angiveligt være endt med en uformel aftale mellem parterne skulle være på plads, selvom intet p.t. er blevet underskrevet. Mediet påstår at, Senesie også har mødtes med nogle repræsentanter for Bayern München, hvor den tyske storklub stadig håber på at kunne udfordre ’Konge Klubben’ om Rüdigers underskrift.
Manchester United og Tottenham har også udtrykt interesse, men den tyske landsholdsspiller ville ikke foretrække et skifte til en Premier League-rival, hvis han ikke kan blive enige med Chelsea om en ny kontrakt. Chelsea skulle heraf have tilbudt Rüdiger en ny kontrakt, men ifølge mediet, så er det en langt mindre lukrativ aftale, end hvad Real Madrid og Bayern München kan tilbyde.
🔵 Chelsea defender Antonio Rüdiger is moving closer to leaving Chelsea and has an informal agreement with Real Madrid. A meeting was also held with Bayern Munich last week ⚽️ [The Independent] pic.twitter.com/wmzUTJZJe4
— FIVE (@FIVEUK) December 7, 2021