Fodbold nyheder

Lørdagens internationale rygter

Af Philip Dar

Her følger dagens internationale rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

FC Barcelona har afholdt forhandlinger med Manchester City omkring en aftale med den spanske offensivspiller Ferran Torres til januar. Torres har scoret ni mål og kreeret tre assists i 28 mål Premier League-kampe for Manchester City. (ESPN)

FC Barcelonas klubpræsident Joan Laporta udtaler dog, at klubbens økonomiske situation forhindrer stort set alle indgående transfers. (Marca)

Inters danske midtbanespiller Christian Eriksen er tæt på at ophæve sin kontrakt med den italienske klub. Eriksen har ikke spillet siden sit kollaps under sommerens EM-slutrunde. (Calciomercato)

Real Madrid er overbevist om, at de vil lykkedes med at hente Paris Saint-Germains franske offensivspiller Kylian Mbappe, hvis kontrakt udløber til sommer. (AS)

Real Madrid er klar til at sælge den spanske midtbanespiller Isco, som har vundet Champions League fire gange i sine otte år i klubben. (90min)

Barcelonas hollandske midtbanespiller Frankie de Jong forlader ikke klubben til januar. De Jong er blevet sat i forbindelse med en række klubber, inklusiv Manchester City. (Sky Sport Italy)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik