Stjernens nedtur fortsætter: Hazard tilbudt skifte til belgisk 2. divisions-klub
Eden Hazard har gang i den helt store nedtur i Real Madrid, men nu kommer der måske hjælp fra en meget uventet side.
Tingene kører på ingen måde i Real Madrid for belgiske Eden Hazard. Selvom han nu ser ud til for alvor at være skadesfri, indgår han ikke i træner Carlo Ancelottis planer for klubben, hvilket betyder, at han denne sæson for meste observerer kampene fra bænken. Men det kan der muligvis blive lavet om på, hvis belgieren er med på at gå et skridt eller to ned ad rangstigen.
Hazard har nemlig fået et "lukrativt" tilbud fra klubben KVC Westerlo, der til dagligt spiller i den næstbedste belgiske række. Det skriver avisen Marca. Klubbens tyrkiske ejer, Oktay Ercan, er nemlig villig til at investere i den belgiske klub for at lede dem til succes.
KVC Westerlo ligger i skrivende på en suveræn førsteplads med ti point ned til nærmeste efterfølger og nøjes ikke med at sigte mod stjernerne - de prøver på at købe dem.
Den sportslige direktør i den belgiske klub, Hasan Cetinkaya, kender Hazard fra deres fælles tid i franske Lille, hvor den driblestærke kantspiller havde lovet ham en dag spille for Fenerbahce.
Selvom Hazard sandsynligvis ikke skifter til KVC Westerlo nu, i en alder af 30, er det helt sikkert, at hans fremtid ikke ligger i Real Madrid. Belgieren kan skifte allerede i januars transfervindue, blot to og et halvt år efter hans dyre skifte til Los Blancos.