LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

VM Kvalifikation Europa
FT
2 - 0
(1 - 0)
Skotland
Danmark
J. Souttar (35), C. Adams (86)
Asbjørn Steffensen

Skotland satte en stopper for Danmarks perfekte kvalifikation i årets sidste landskamp

Skotlands massive pres knækkede det danske landshold, der måtte se deres perfekte kvalifikation smuldre for øjnene af dem.
Mandag aften skulle det danske landshold slutte et fænomenalt fodbold-år af i Glasgow ved at spille den sidste VM-kvalifikationskamp mod Skotland. Danmark havde to runder forinden sikret sig førstepladsen i gruppen, mens Skotland havde sikret sig andenpladsen og dermed en play off-plads.

Mange tusinde danske fans havde fundet vej til den skotske fodbold-hovedstad, hvor de skulle give de danske drenge årets sidste hyldest. Skotterne og deres fans derimod virkede meget opsatte på at ødelægge Danmarks perfekte stime gennem kvalifikationen.

Skotterne startede nemlig bedst ud og pressede det danske landshold meget langt tilbage på banen. Skotland er det hold i hele kvalifikationen, der har lavet flest indlæg, og dette var også det primære våben mod Danmark.

Hele fem ændringer havde landstræner Kasper Hjulmand siden landskampen mod Færøerne i Parken. Blandt andet Jens Jønsson, Jacob Bruun Larsen og Rasmus Nissen Kristensen havde fundet vej til startopstillingen.

Efter lidt over halv times spil bar det massive skotske pres frugt. Et hjørnespark ender hos James Souttar, der headede bolden ind bag Kasper Schmeichel i målet. Blot hans andet indkasserede mål i kvalifikationen.

Efter pausen rykkede Andreas Christensen op på midtbanen for at få gang i den danske bold-omgang. På den sidste tredjedel manglede der dog både kreativitet og kynisme.

Andreas Cornelius havde et hovedstøds-forsøg ti minutter inde i anden halvleg, der dog ikke vakte Craig Gordon nogen problemer i det skotske mål.

I anden del af de sidste 45 minutter sad Danmark på al spillet, men havde stdig svlrt ved at for alvor at blive farlige foran mål. Indskiftede Mikael Uhre fik en stor chance fem minutter før tid, men fik ikke ordentlig ram på bolden, Gordon nemt kunne samle bolden op.

Lige efter kunne Skotland så fordoble føringen, da Che Adams blev spillet fri, alene med Schmeichel. Southampton-angriberen svigtede ikke og sikrede Skotland sejren på 2-0.

Danmarks perfekte VM-kvalifikation blev ødelagt i årets sidste landskamp. Det bliver til 27 ud af 30 mulige point, hvilket er dansk rekord.

Det fantastiske fodboldår 2021 for det danske landshold slutter en smule kedeligt, og på ingen måde repræsentativt for resten af året. Ingen kan tage præstationerne fra de danske fodbold-drenge i år, der fortjener al den hæder, man overhovedet kan give. VM i Qatar 2022 bliver så utrolig spændende!

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder