LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Boilesen efter kommentarer om holdkammerat: Det er tæt på voksenmobning!

FC Københavns anfører er ikke tilfreds med de kommentarer, der er kommet om hans nye holdkammerat, Luther Singh.
Luther Singh fik ikke den bedste start på sin Superliga-karriere, da han fik debut mod Sønderjyske sidste uge. Kantspilleren lavede mange fejl og så forpustet ud efter få minutter på banen. Efterfølgende er kritikken haglet ned over den nye FC København-signing - noget berretiget, andet ikke - og det kommenterer klubbens anfører, Nicolai Boilesen nu på.

- Luther (Singh, red.) er en del af vores hold, og jeg har godt hørt og læst, hvad der er blevet sagt, også i fjernsynet. Jeg må ærlig og sige, at der er nogle ting, jeg ikke synes man kan tillade sig at sige, siger Boilesen ifølge Tipsbladet og fortsætter:

- Man kan sige, at vi spiller dårligt og rigtig, rigtig dårligt, men det går lidt hen og bliver voksenmobning på et eller andet niveau.

En af kommentarerne om Singh kom fra en TV3 Sport-kommentator, der under Sønderjyske-kampen havde sagt, at det lignede, Luther Singh havde spist tre burgere lige inden kampstart.

FC København er inde i dårlig stime og tabte senest søndag 2-1 til rivalerne fra Brøndby.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder