LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Mohamed Salah med vanvittigt lønkrav til kontraktforlængelse

Skal ’Den Ægyptiske Konge’ forlænges i Liverpool, så skal der nogle britiske pund på bordet.
Den 29-årige egyptiske verdensstjerne, Mohamed Salah, vil hellere end gerne forlænge sin kontrakt med Liverpool på den betingelse, at kontraktforlængelsen sikrer Salah 3,5 millioner kroner om ugen.

Ifølge Telegraph, så har Salahs agent, Rami Abbas, præsenteret det finansielle udspil til en kontraktforlængelse, der skal gælde til 2025, hvor Salah beder en årlig hyre på 182 millioner kroner om året – uden bonusser, vel at mærke.

Denne løn vil gøre Salah til den bedst betalte i klubbens historie. Topscoreren med syv mål og fire assists i indeværende sæson vil dermed tjene dobbelt så meget som den nuværende mest betalte spiller, Virgil van Dijk, der for to måneder siden forlængede sin kontrakt med the Reds til 2025.

Mohamed Salah har i øjeblikket en kontrakt til slutningen af næste sæson, hvor han tjener 1,7 millioner kroner om ugen. Ægypteren har spillet 213 kampe for Liverpool, scoret 135 mål og leveret 51 assists.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder