Zidane: Han fortjener at vinde Ballon d’Or
Ifølge den franske legende er det en landsmand, der fortjener at vinde prisen.
For lidt over en uge siden blev de nominerede til den fornemme Ballon d’Or-pris offentliggjort. Det er en pris som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har delt imellem sig i 10 ud af de sidste 11 år.
Denne gang virker det dog til, at der er mange flere om buddet, og Zinedine Zidane har da også givet sit bud på, hvem han mener fortjener at vinde dette års udgave. I et interview med franske Téléfoot har han løftet sløret for, at landsmanden Karim Benzema burde vinde:
- Benzema fortjener at vinde. Han er en fantastisk spiller, som jeg havde æren af at være træner for. Han kan gøre alt på banen. Han er i toppen, og jeg håber, at han bliver vinder denne Ballon d’Or.
Karim Benzema har da også været i fremragende form det seneste år. Siden starten af sidste sæson har han lavet 40 mål og 16 oplæg hos Real Madrid. Han gjorde også comeback på det franske landshold under sommerens EM-slutrunde, og siden hans tilbagevenden har han lavet seks mål og to oplæg.
"Benzema mérite de gagner ce Ballon d'Or. C'est un joueur incroyable, j'ai eu le grand honneur de l'entraîner. Il sait tout faire sur le terrain. Il est au-dessus, et j'espère qu'il pourra être récompensé de ce Ballon d'Or"
— Téléfoot (@telefoot_TF1) October 17, 2021
Les louanges de Zidane pour @Benzema 😍 (@BarniaudSeb) pic.twitter.com/jN3UVqPQPL