Fodbold nyheder

Agent bekræfter - Vlahovic forlænger ikke med Viola

Af Stefan Lindahl

Dusan Vlahovic er senest fortid i Fiorentina, når serberens kontrakt udløber i sommeren 2023. Han kommer nemlig ikke til at skrive under på en forlængelse.

Article image
Ritzau-Scanpix

Fiorentina-angriberen Dusan Vlahovic blev efter sidste sæson kåret til årets unge spiller i Serie A. Derfor var det heller ikke overraskende, at der i sommerens transfervindue var bud efter den serbiske angriber fra flere europæiske storklubber.

Vlahovic endte dog med at blive i Fiorentina, men ifølge spillerens agent Darko Ristic var det ikke efter spillerens eget ønske. Til medie FirenzeViola har Ristic fortalt, at Vlahovic og hans bagland var enige med en klub, som var villig til at betale de 450 mio. kroner, som Fiorentina mente, at den serbiske angriber skulle koste, men Fiorentinas præsident Rocco Commisso afviste.

Commisso har senere offentligt meldt ud, at klubben vil gøre Vlahovic til den bedste lønnede spiller i klubbens historie ved at tilbyde en ny aftale til den målfarlige serber. Til det fortæller Vlahovic’ agent, at man ikke har i sinde at forlænge aftalen med Fiorentina, hvorfor man ikke vil indgå i forhandlinger med klubben om dette.

21-årige Vlahovic har været i Fiorentina siden sommeren 2018, hvor han blev hentet hos Partizan Beograd i hjemlandet. For Fiorentinas førstehold har Vlahovic scoret 35 mål i 92 kampe.

Mere om Dušan Vlahović

Mere om Fiorentina

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik