LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Avis: Bayern München på rov i Barcelona

Bayern München håber efter sigende på at kunne udnytte FC Barcelonas økonomiske problemer og lette den catalanske storklub for en kvartet af spillere.
FC Barcelona befinder sig fortsat i en penibel økonomisk situation, som i sommerens transfervindue betød, at klubbens talisman, Lionel Messi, skiftede kvit og frit til Paris Saint-Germain, mens Antoine Griezmann blev ofret til Atlético Madrid – foreløbig på en lejeaftale.

Den spanske avis Sport mener at vide, at Bayern München også står klar i kulissen til at udnytte Barcas økonomiske problemer og købe en kvartet af spillere. Den sydtyske storklub er parat til at rette blikket mod Barcelona næste sommer, hvor ”Die Bayern” vil forsøge at få fingrene i Marc-Andre ter Stegen, Sergino Dest, Pedri og Frenkie De Jong.

Bayern München har efter sigende udset sig Ter Stegen som en langsigtet erstatning for Manuel Neuer, mens rygterne allerede sendte Dest og De Jong til München, før duoen skiftede Ajax ud med Barcelona.

Bayern München var ivrige efter at få fingrene i Pedri på en lejeaftale i sommerens transfervindue, men den 18-årige midtbanespiller er en afgørende del af Barcas fremtidsplaner. Dette forhindrer dog ikke Bayern München i at prøve lykken endnu en gang.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder