LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Jensen

Medie: Barcelona har fået ”OK” fra engelsk-profil

Manchester City-spilleren kan være på vej væk.
Raheem Sterling har i mange år været en af de store profiler hos Manchester City, men i denne sæson er der gået et eller andet galt. Den 26-årige englænder har ikke været en af manager Pep Guardiolas foretrukne, og han er startet på bænken i fem ud af syv Premier League-kampe.

Sterling har kontraktudløb om 1,5 år og ifølge spanske Mundo Deportivo, skulle den korte længde have åbnet en dør på klem for FC Barcelona. Sterling skulle ifølge mediet ikke ønske at forlænge sin kontrakt, og han givet tilsagn om, at han gerne vil skifte til spanierne, hvis muligheden opstår.

Barcelona skulle allerede have indledt forhandlinger med Sterling og Manchester City i sommer, men det blev ikke til noget på grund af klubbens finansielle problemer. Den spanske klub skulle dog være klar til at prøve lykken igen til vinter, hvor de vil sende et tilbud, der lyder på en lejeaftale med en obligatorisk købsoption.

Raheem Sterling skiftede fra Liverpool til Manchester City 2015, og siden da er det blevet til 302 kampe, 115 mål og 88 oplæg i den lyseblå trøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder