Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Torsdagens engelske rygter

Leonardo Bonucci kunne to gange være endt i Manchester City, Arsenal vil forsøge at bytte Alexandre Lacazette væk, mens Leeds United ønsker at komme Manchester United i forkøbet.
Arsenal vil tilbyde angriberen Alexandre Lacazette til Sevilla som en del af betalingen for den 24-årige angriber Youssef En-Nesyri. (La Razon)

Den italienske forsvarsgeneral Leonardo Bonucci har løftet sløret for, at han var tæt på at skifte til Manchester City i 2016, mens han snakkede med Manchester City-manageren Pep Guardiola sidste år, hvor han dog prioriterede at blive i Juventus. (Athletic)

Leeds United har taget hul på kontraktforhandlingerne med midtbaneprofilen Kalvin Phillips – for at komme Manchester United i forkøbet. (Star)

Tottenham er interesserede i West Bromwich-målmanden Sam Johnstone. (Football Insider)

Tottenham er efter sigende parate til at lade midtbanespilleren Harry Winks forlade klubben, når januar-transfervinduet åbner. (Caughtoffside)

Chelsea overvejer at hente Villareal-forsvareren Pau Torres til klubben. Manchester United skulle også være interesserede i den 24-årige spanier. (90min)

Den engelske midtbanespiller Declan Rice understreger, at han er glad i West Ham, hvor han er overbevist om, at han kan nå sine mål. Rygterne har sendt den 22-årige midtbaneprofil til Chelsea og Manchester United. (Sky Sports)

Inter er ikke interesserede i at hente Arsenal-målmanden Bernd Leno. Den italienske storklub er derimod interesserede i Ajax-målmanden Andre Onana. (Fabrizio Romano)

Bernd Leno mener ikke, at det har noget med hans præstationer at gøre, at han i øjeblikket ikke er en del af startopstillingen hos ”The Gunners”. Den 29-årige tysker vil derfor søge nye græsgange i januar. (Bild)

Everton holder et vågent øje med AS Roma-midtbanespilleren Gonzalo Villar, som tilsyneladende ikke er en del af José Mourinhos planer for klubben. (Fichajes)

Manchester United-manageren Ole Gunnar Solskjær har indrømmet, at Jesse Lingard i øjeblikket er utilfreds – på grund af manglende spilletid. (Metro)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER