Philip Sinkbæk Jensen

Everton vil overtage to Real Madrid-stjerner til januar

Rafael Benitez har store planer til januar, når han vil hente både Isco og Luka Jovic til Merseyside på smålejekontrakter.
Everton-manageren, Rafael Benitez, der tidlgiere har trænet Real Madrid, har udset sig to transfermål i ’Kongeklubben’, hvor Isco og Luka Jovic skal hentes til Goodison Park i vintertransfervinduet på halvårlige lejekontrakter.

Ifølge det spanske medie Defensea Central, så ville aftalerne være perfekte for Real Madrid, da madridisterne kan tilføje købsoptioner til begge. 29-årige Isco har kontraktopløb til sommeren 2022, og 23-årige Luka Jovic har kontrakt til sommeren 2025.

Dog har Real Madrid-cheftræneren, Carlo Ancelotti, altid haft tillid til Isco, der er begyndt at få flere minutter under italieneren.

Hvad angår Luka Jovic, så er situationen i Real Madrid mere alvor, da han blot kommer ind i de døende minutter af kampene for at gøre sig hverken fra eller til i sine presspil. Nogle gange har Jovic endda nægtet at gå på banen til sidst i kampen. Serberen vil ikke arbejde i Real Madrids tjeneste. Derfor er løsningen for Jovic klar. Skal han spille, så må han pakke kufferterne til vinter.

Isco har spillet 342 kampe for Real Madrid, hvor han er noteret for 52 mål og 56 assists. Luka Jovic har blot scoret to mål og kreeret to assists i 36 kampe på 1.045 minutter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER