Inter vil købe kasseret målvogter i Arsenal
Inter har i sinde at hente den kasserede keeper, Bernd Leno, eftersom at den nytilkomne Arsenal-målmand, Aaron Ramsdale, foretrækkes af manageren, Mikel Arteta.
Den 29-årige tyske målvogter, Bernd Leno, har mistet sin plads på holdet i Arsenal til nyindkøbte Aaron Ramsdale. Derfor står Inter klar til at købe den kasserede målmandsprofil denne sommer.
Ifølge spanske Fichajes, så anser Inter sin nuværende 37-årige førstemålmand, Samir Handanovic, for at være for gammel, og derfor ser otte år yngre Bernd Leno som en langtidsholdbar erstatning. Dertil vil Arsenal formentligt være interesseret i at sælge Leno mens penge kan blive indkasseret.
Arsenal brugte 260 millioner kroner på at hente 23-årige Aaron Ramsdale i Sheffield United, der siden har holdt tre clean-sheets. Derfor presser Ramsdale på for at blive førstemålmand i Arsenal, men Bernd Leno kan stadigvæk nå at genkæmpe sig til pladen igen ligesom at han gjorde det i 2019/2020-sæsonen, hvor en velspillende Emiliano Martinez blev solgt til Aston Villa og lod pladsen gå tilbage til Leno.
Bernd Leno kom til Arsenla fra Bayer Leverkusen i sommeren 2018, hvor det siden er blevet til 121 kampe for ’the Gunners’. Tyskeren er på kontrakt i klubben til sommeren 2023.