Konrad Cornelius Rasmussen

Georginio Wijnaldum langer ud efter Liverpool efter skifte til PSG

Wijnaldum var en elsket figur på Anfield, men højest overraskende blev hans aftale med Liverpool ikke forlænget, og derfor kunne han, i sommer, skifte til PSG på en fri transfer.
Den hollandske midtbanespiller har i et interview med L’Equipe fortalt, hvordan han ikke følte sig velkommen i Liverpool, og derfor skiftede til den franske hovedstad.

- Jeg fortalte Liverpool, at jeg gerne ville blive, men klubben gav mig ikke en følelse af, at de stadig vil have mig. Derfor tog jeg beslutningen om at finde en ny klub, fortæller Wijnaldum.

Hollænderen sætter også ord på de vedvarende rygter, der sendte ham til Barcelona, hvor han kunne blive genforenet med den tidligere hollandske landstræner Ronald Koeman.

- Barcelona kom med et tilbud, hvilket var en drøm, der gik i opfyldelse. Det var min drømmeklub, men forhandlingerne trak langt ud, og i mellemtiden kom PSG med et utrolig flot tilbud.

Den 30-årige kom gratis til PSG denne sommer, og det er en spiller, der i Liverpool har prøvet næsten alt. Han var yderst vigtig i både Champions League og Premier League-triumferne. Han nåede 237 kampe for Merseyside-klubben.

Indtil videre har Georginio Wijnaldum spillet fem kampe for Paris St. Germain.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER