Chelsea-handel med Sevilla-stjerne er gået i vasken
Af Niels Nedergaard

Ritzau-Scanpix |
Det skriver mediet goal.com, som mener at vide, at handlen er røget i vasken, fordi Sevilla angiveligt forlanger op mod 80 millioner euro, hvilket svarer til næsten 600 millioner kroner. Det beløb vil Chelsea ifølge mediet ikke betale, hvorfor det altså ikke bliver til nogen handel mellem de to klubber.
Sevillas sportschef Monchi, har da også gjort det klart, at man udelukkende slipper sin franske forsvarsprofil, hvis en klub udløser franskmandens frikøbsklausul, som altså ligger på omkring 600 millioner kroner.
- Kounde kan forlade os inden midnat, men det kræver, at nogen betaler hans frikøbsklausul. Før dette kan vi ikke gøre noget. Han har den samme chance for at forlade klubben, som alle hans holdkammerater har,” har Monchi fortalt ifølge goal.com.
I stedet mener mediet at vide, at Chelsea har øget jagten på Atletico Madrid-profilen Saúl, som allerede har været rygtet en tur til Stamford Bridge. Atletico forlanger dog op mod 300 millioner kroner for sin spanske midtbaneprofil.
Det er kun de sidste timer af transfervinduet, der kan afgøre, hvorvidt det lykkes Chelsea at hente flere forstærkninger til klubben. London-klubben har allerede været ude og hente verdensstjernen Romelu Lukaku tilbage til klubben.