Fodbold nyheder

Avis: Tottenham vil takke nej til rekordbeløb

Af Daniel Fisker

Der svirrer i øjeblikket rygter om, at Manchester City vil gøre Harry Kane til den dyreste Premier League-spiller nogensinde, men det er måske ikke nok til at overbevise Tottenham om at sælge.

Article image

Tidligere i transfervinduet forsøgte Manchester City efter sigende at købe Harry Kane for i omegnen af 870 millioner kroner. Buddet blev afvist af Tottenham-ledelsen, og i sidste uge kunne Daily Star meddele, at Manchester City forberedte endnu et bud – denne gang på godt og vel en milliard kroner.

En købspris på 1.043.000.000 kroner vil gøre Harry Kane til den dyreste spiller, som nogensinde er handlet internt i Premier League. Den nuværende indehaver af denne rekord er Jack Grealish, som Manchester City tidligere på sommeren købte i Aston Villa. En købspris på en milliard kroner er dog ikke nok for Tottenham-ledelsen.

The Telegraph rapporterer, at Tottenham-direktøren Daniel Levy vil afvise at sælge Kane for en milliard kroner. Levy vil endda også afvise at sælge angrebsprofilen, hvis der lander et bud på hans bord, som nærmer sig Premier League-klubbens egen værdisætning af Harry Kane.

Der har tidligere svirret rygter om, at 1,3 milliard kroner ville være nok til at købe Kane, men det er tilsyneladende ikke længere aktuelt. The Telegraph mener nu at vide, at 1,3 milliard kroner ikke længere er nok til at købe Harry Kane, fordi det nu er et spørgsmål om tid – eller mangel på samme.

Ledelsen i Tottenham afviser et salg i 11. time, fordi ”Spurs” får svært ved at finde en erstatning for Kane, inden Premier League-transfervinduet lukker den 31. august. Der fandtes efter sigende en gentlemanaftale mellem Tottenham og Kane, som ifølge Daily Star gik ud på, at Kane ville få lov til at forlade Tottenham, hvis ikke ”Spurs” vandt et trofæ i den forgangne sæson eller kvalificerede sig til Champions League.

Tottenham var tæt på Carabao Cup-trofæet, men tabte finalen til Manchester City. Derudover endte ”Spurs” på en syvendeplads i Premier League, hvilket kun var nok til en billet til playoffrunden i den nye Conference League.

Mere om Harry Kane

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik