Fodbold nyheder

Så meget koster Lautaro Martínez i Inter

Af Rasmus Padkjær

Inter har smækket et prisskilt på den argentinske angriber, som er et konkret emne i Arsenal denne sommer.

Article image
Ritzau-Scanpix

Arsenal har øjnene rettet mod Inter-stjernen Lautaro Martínez, som Inter skulle være villige til at slippe denne sommer grundet dårlig økonomi på trods af det italienske mesterskab i sidste sæson. Det var det troværdige medie The Athletics der meldte en historie om Inters angriber, hvori der indgik, at Inter var villige til at slippe argentineren denne sommer.

Fabrizio Romano bakkede historien op med at Lautaro Martínez har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Inter, der lyder på omkring 825 millioner kroner. Men det italienske medie La Gazzetta dello Sport melder her til morgen, at Inter i stedet forlanger omkring 670 millioner kroner for deres angriber.

Det er dog en pris, som Arsenal næppe ønsker at betale, men rygterne går på at London-klubben vil inkludere spillere som Hector Bellerin og Alexandre Lacazette i en handel for at sænke prisen. Begge spillere skulle være interessante navne for Inter, som vil skulle søge efter en ny angriber som erstatning for Martínez, mens man stadig mangler at dække pladsen på højre back efter salget af Achraf Hakimi til PSG.

Spanske kilder har tidligere meldt om, at Atlético Madrid også skulle være interesseret i angriberen, som tidligere på sommeren vandt Copa América med Argentina. 23-årige Lautaro Martínez, har spillet 100 Serie A-kampe for klubben, hvor det er blevet til 37 mål og 16 assists.

Mere om Lautaro Martínez

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik