Fodbold nyheder

Manager-Rooney kan ikke stille hold – skader egen spiller slemt til træning

Af Jonathan Kjær Troelsen

Det er hårde tider for Wayne Rooney i Derby i øjeblikket.

Article image

Det står slemt til i Championship-klubben Derby. Manchester United-legenden Wayne Rooney, som er manager i klubben, har tidligere været ude at beklage sig over det minimale antal af spillere, der er i klubben.


- Hvis vi ikke får tilknyttet spillere henover de næste uger, så ved jeg ikke, hvordan vi kan stille hold til at starte sæsonen, sagde Rooney for et par uger siden til Sky Sports.

I øjeblikket er der angiveligt kun syv markspillere på kontrakt i førsteholdstruppen, og nu er der så kun seks af dem, der er spilleklare. Avisen The Daily Telegraph skriver nemlig, at Rooney har skadet midtbanespilleren Jason Knight, da han tog del i træningen på grund af mangel på spillere.

Rooneys sammenstød med Knight kostede en ankelskade til Derby-spilleren, som i værste fald kan holde ham ude i op til 12 uger. I sidste sæson var Knight en vigtig brik på holdet, hvor han stod noteret for 41 kampe i Championship.

Derfor er spillerkrisen i Derby nu endnu større, efter Rooney deltog i sin egen træning. Derby har indtil d. 7. august at samle et slagkraftigt hold, for her sparker de sæsonen i gang med et opgør mod Huddersfield.



Mere om Derby

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik