Medier: Real Madrid vil ikke af med stortalent
Real Madrid har ifølge AS og 90min ingen planer om at sælge det brasilianske stortalent Vinicius Junior.
Real Madrid-præsidenten Florentino Perez er forgabt i Vinicius Junior, som ifølge Perez bliver en af verdens bedste fodboldspillere på et tidspunkt. Derfor er der efter sigende ingen på Santiago Bernabeu, som er interesserede i at se det brasilianske stortalent rykke teltpælene op på nuværende tidspunkt.
Den spanske avis AS rapporterer i forlængelse heraf, at den tilbagevendte Real Madrid-træner Carlo Ancelotti glæder sig til at arbejde med Vinicius Junior i den kommende sæson. Flere klubber – heriblandt Manchester United – lurer efter sigende i kulissen, hvilket kan få Real Madrid til at overveje et salg.
90min mener således at vide, at et bud i omegnen af 515 millioner vil være nok til at få ”Los Blancos” til at overveje et salg. Især fordi Vinicius Junior ifølge 90min er en af fem spillere, som risikerer at blive udeladt af Real Madrids La Liga-trup, inden den kommende sæson sparkes i gang.
Ud af Vinicius Junior, Rodrygo, Eder Militao, Gareth Bale og Takefusa Kubo er Real Madrid nødt til at udelade to spillere af La Liga-truppen. Det mest sandsynlige scenarie er ifølge 90min, at Kubo igen bliver udlejet, mens Bale igen befinder sig på affyringsrampen. 90min mener dog at vide, at der ikke er særlig mange bud på waliseren.