UEFA rejser tiltale mod England efter semifinalen mod Danmark
Det Europæiske Fodboldforbund har dagen derpå åbnet flere sager mod England efter gårsdagens kamp.
England trak det længste strå og bookede den sidste finalebillet til EM efter 2-1-sejren over Danmark, som blev afgjort i forlænget spilletid. Her dagen efter kampen har UEFA åbnet tre sager mod England, som der nu skal kigges på.
Under kampen gjorde Pierre-Emile Højbjerg dommeren opmærksom på, at de danske spillere blev lyst i ansigtet af en laserpen af engelske fans under kampen. Billeder har efterfølgende vist, at Kasper Schmeichel bl.a. blev lyst i hovedet ved det afgørende straffespark.
BREAKING: England have been charged by UEFA after a fan shone a laser pointer in Denmark goalkeeper Kasper Schmeichel's face during Wednesday's Euro 2020 semi-final at Wembley.
— Sky Sports News (@SkySportsNews) July 8, 2021
Derudover rejser UEFA også tiltale mod England for at buhe under den danske nationalsang og for brug af pyroteknik. Det er endnu uvist, hvad straffen kan blive, men flere bøder er formentlig det mest realistiske.
England skal møde Italien i Finalen ved EM, som spilles på søndag klokken 21:00 på Wembley Stadium.