Lørdagens engelske rygter
Nedenfor følger dagens engelske rygter.
Når EM-slutrunden er færdigspillet skifter Brightons Ben White til Arsenal. Dermed vinder London-klubben kampen om forsvarsspillerens underskrift foran Manchester City og Everton. (Football London)
Manchester United har besluttet ikke at jagte Sevilla-spilleren Jules Koundé, da de udelukkende vil fokusere på at signe Real Madrid-stopperen Raphaël Varane. (Express)
Manchester Uniteds manager overvejer at inkludere Paul Pogba i Raphaël Varane-transferen. (AS)
At Manchester United ikke går efter Jules Koundé betyder, at Tottenham og Arsenal kommer til at slås om Sevilla-stopperen. (Express)
Arsenal kigger dog ikke kun på Koundé. Også transferfrie Sergio Ramos er i London-klubbens overvejelser. (Goal)
Sergio Ramos bliver dog ikke nem at hente for Arsenal. Spanieren nærmer sig nemlig med hastige skridt et skifte til franske Paris Saint-Germain. (Mirror)
Manchester United er ved at klargøre et bud på Inters kroatiske midtbanespiller Marcelo Brozovic. Det bliver dog ikke uden konkurrence, da også FC Barcelona overvejer kroaten. (La Repubblica)
Tottenhams nye manager Nuno Espirito Santo vil gerne mødes med Harry Kane for at diskutere hans fremtid, inden angriberen rejser på ferie efter EM-slutrunden. (ESPN)
Den belgiske forsvarsspiller Toby Alderweireld har meddelt Tottenham, at han ønsker et skifte væk fra London-klubben, og det vil Tottenham ikke stå i vejen for, hvis det rigtige bud lander i indbakken. (Athletic)
Arsenal følger nøje Sheffield Uniteds Sander Berge, men har i jagten konkurrence fra Liverpool, Lazio og Napoli. (Sun)
Arsenal er tæt på at sikre sig Benfica-backen Nuno Tavares. Portugiseren er på vej til London for at gennemføre sit skifte til Premier League-klubben. (Sun)
Arsenal-stopperen William Saliba er tæt på at skifte til franske Olympique Marseille på lån. Det betyder, at franskmanden hverken havner i Newcastle United eller LOSC Lille. (Athletic)
Tottenham har indledt forhandlinger med Bolognas japanske forsvarsspiller Takehiro Tomiyasu. (Football London)
Ousmane Dembélés skade ved sommerens EM-slutrunde betyder, at Manchester United melder pas på franskmanden. (Sport)
Chelsea forsøger at sikre sig den transferfrie walisiske keeper Wayne Hennessey. (Express)
Arsenal har tilbudt Reiss Nelson en kontraktforlængelse, men vil igen sende ham ud på lån. Olympiakos skulle være interesseret i englænderen. (Sun)
Liverpools canadiske angriber Liam Miller nærmer sig et skifte til Basel. (Goal)
Leicester henter ikke Celtics angriber Odsonne Eduard. (Leicester Mercury)