LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Interesse for dansk landsholdsspiller: Fire PL-klubber har forhørt sig

Der meldes om stor interesse for Martin Braithwaite, hvor der bl.a. er fire Premier League-klubber, som har forhørt sig ifølge en spansk avis.
Barcelona har i denne uge sikret sig den hollandske stjerne Memphis Depay, hvilket betyder, at Martin Braithwaites rolle i Barcelona står til at blive decimeret yderligere. Den spanske avis Sport melder nu, at Barcelona har startet planlægningen af et salg af den danske angriber, og de forventer at Braithwaite er væk, når klubben påbegynder preseason.

Det er umiddelbart ikke bejlere, som der er mangel på, hvis Braithwaite skal videre. Angiveligt er der fire Premier League-klubber, som allerede nu har forhørt sig på muligheden for at købe den danske landsholdsangriber. Ifølge Sport er det Brighton, Burnley, Norwich og West Ham, som på nuværende tidspunkt har været ude med følehornene i forhold til Braithwaite.

Da Barcelona i sin tid hentede Martin Braithwaite i Leganes udløste den catalanske storklub frikøbsklausulen på omkring 135 millioner kr. Dette beløb håber klubben på, at de kan få dækket en stor del af, hvis det ender med et salg af den danske frontløber.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder