Jonathan Kjær Troelsen

Torsdagens internationale rygter

FC Barcelona-træner Ronald Koeman har angiveligt muligheden for at hente endnu en hollandsk midtbanespiller til klubben, efter han for nylig hentede Wijnaldum.
Memphis Depay skulle være millimeter fra at blive officiel i FC Barcelona, efter hans kontrakt er udløbet med Lyon. (Fabrizio Romano)

Den franske kantspiller Kingsley Coman ønsker at skifte til engelsk fodbold. For nylig har han afslået en kontraktforlængelse fra Bayern München. (Sky Sports)

Napoli vil hente Chelseas italienske venstreback Emerson Palmieri. Men Chelseas prisskilt på 112 millioner kroner er for dyrt, hvis det står til Napoli. (Gazzetta Dello Sport)

Den tidligere Bayern München-spiller Arjen Robben overvejer at gå på pension, efter han har tilbragt den seneste sæson hos Groningen. Robben er blevet 37 år gammel. (ESPN Netherlands)

FC Barcelona har fået tilbudt Donny van de Beek fra Manchester United. Hollænderen har ikke fået sit gennembrud i England, og nu vil han gerne selv skifte til det spanske. (SPORT)

Det forventes, at AC Milan kan præsentere Fikayo Tomori på en permanent kontrakt indenfor ganske få dage. Tomori har været udlejet fra Chelsea til AC Milan i seneste sæson, og nu vil italienerne købe ham for 215 millioner kroner. (Daily Mail)


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER