Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Magnus Kisbye

Fabrizio Romano: Her er Eriksens nye træner

Ifølge transferguruen er aftalen hjemme.
Mange så formentligt forbløffede til, da det onsdag aften blev offentliggjort, at Antonio Conte var blevet opsagt i Inter, blot tre dage efter milaneserne kunne række ’Scudettoen’ i vejret som italienske mestre for første gang i 11 år.

I dag er der angiveligt blevet sat navn på, hvem der skal stå i spidsen for Christian Eriksen og kompagni. Den højtrespekterede transferjournalist Fabrizio Romano har torsdag aften meldt ud på Twitter, at Simone Inzaghi bliver Contes erstatning i Inters trænersæde.

- Simone Inzaghi til Inter, færdig og fuldført. Han kommer til at være den nye træner og vil overtage for Antonio Conte. Kontrakten vil blive underskrevet inden for de kommende timer, skriver Fabrizio Romano på sin Twitter-profil, hvorefter han slutter tweetet af med ordene ”here we go”, som den italienske journalist skriver, når en handel skulle være sikker.

Simone Inzaghi har siden 2016 besiddet trænerposten i Lazio. Den 45-årige italiener nåede 242 kampe i spidsen for Rom-klubben, som han i 2019 vandt både Coppa Italia og den italienske Super Cup med. Sidstnævnte titel vandt han ligeledes i 2017 med klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER