De Zerbi vil have Inter-spiller med til Ukraine
Hvis Roberto De Zerbi bliver ansat i Shakhtar Donetsk, har den italienske træner en klar plan om at tage Stefano Sensi fra Inter med.
Sassuolo-træneren Roberto De Zerbi er meget tæt på at blive træner i den ukrainske klub Shakhtar Donetsk. Det meddelte Football Italia søndag. Hvis De Zerbi bliver ansat i Shakhtar, så skulle italienerens første transfer-mål være blevet præsenteret for hans kommende arbejdsgiver.
Stefano Sensi, der spiller for Inter, var en del af De Zerbis Sassuolo-mandskab, inden han blev solgt til Milano-klubben i sommeren 2019. Og Sensi vil italieneren rigtig gerne have med til Ukraine. Udover De Zerbi og Shakhtar er Fiorentina angiveligt også klar til at byde på Sensi.
Selvom det for 25-årige Sensi kun er blevet til 555 minutters Serie A-fodbold i denne sæson, så er den italienske midtbanespiller en del landstræner Roberto Mancinis 33-mand store brutto-trup frem mod EM til sommer.