LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Salernitana og Empoli rykker op i Serie A

I dag blev sidste runde i Serie B spillet, og derfor er to af oprykkerne til næste sæsons Serie A fundet.
I næste sæson skal Salernitana og Empoli spille Serie A-fodbold. I dag blev sidste runde af grundspillet i den italienske Serie B spillet, og her sikrede de to klubber sig direkte oprykning.

Empoli var allerede inden runden sikker oprykker som vinder af Serie B, imens at Salernitana før runden ikke var sikre på oprykningen. Kun Monza kunne dog true Salernitana, og da de tabte til Brescia, viste Salernitanas sejr over bundproppen Pescara sig ligegyldig for placeringerne i toppen af tabellen.

Empoli var senest i Serie A i 2018/2019-sæsonen, hvor de rykkede ned i den sidste og 38.-spillerunde. Salernitana derimod har ikke været i den bedste italienske fodboldrække i dette årtusinde.

Den sidste oprykker skal findes ved et play off-spil. Her skal Venezia, Cittadella, Brescia og Chievo Verona mødes i første runde. De to vindere af de opgør møder i den efterfølgende runde Monza og Lecce, der endte som nummer tre og fire. Vinderne af de to opgør mødes til sidst i finalen om den tredje og sidste oprykningsplads til Serie A.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder