Fodbold nyheder

Gode nyheder for Arsenal frem imod sæsonens måske vigtigste kamp

Af Nicolai Christensen

Arsenal kan torsdag spille sig i Europa League-finalen, hvis det lykkes dem at komme tilbage fra 1-2 i det første opgør imod Villareal. I dag har Arsenal bekræftet, at to af klubbens største profiler måske når at blive klar til kampen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Skal Arsenal i Champions League i næste sæson, så skal de vinde Europa League, hvilket først og fremmest kræver en samlet sejr over Villareal, hvor de på torsdag spiller andet og afgørende opgør. Første kamp endte 2-1 til Villareal, hvilket stiller dem med det bedste udgangspunkt til returen. Der er dog gode nyheder til Arsenal-fansene.

Arsenal har på deres sociale medier i dag postet billeder af Kieran Tierney og Alexandre Lacazette, der var at spotte i dagens træning sammen med resten af truppen frem imod kampen. De to har været to af klubbens klart bedste i denne sæson, og med dem tilbage på holdet, så forøges ”The Gunners’” chancer for videre avancement.

Om de når at blive klar er uvist, men det lader til, at det bliver en sidste sekunds vurdering. En anden der dog ikke deltog i træningen var David Luiz, der ikke når at blive klar til opgøret efter, at han løb ind i en baglårsskade i deres opgør i søndags imod Newcastle i Premier League.

Mere om Arsenal

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik