Fodbold nyheder

Manchester United om banestormende fans:
De fik ikke intern hjælp

Af Anders Bjørn

Efter søndagens heftigt debatterede og senere udsatte kamp mellem Manchester United og Liverpool oplyser United nu, at de fans som invaderede banen ikke modtog hjælp fra nogen i klubben.

Article image
Ritzau-Scanpix

Søndag eftermiddag udviklede sig dramatisk, da en stor gruppe Manchester United-tilhængere stormede banen inden lokalopgøret mod Liverpool i protest mod ejerne af klubben. Glazer-familien, som ejer Manchester United, er ikke populære skikkelser for tiden, og søndag resulterede det i en udsat kamp grundet store uroligheder omkring deres ejerskab og de beslutninger, som er blevet truffet i nyere tid.

Efterfølgende har det fået flere medier til at spekulere i, hvorvidt de fans som stormede Old Trafford, modtog hjælp fra ansatte i klubben. Men de spekulationer afviser klubben dog blankt. United har i nedenstående besked på klubbens hjemmeside forklaret forløbet:

- Først brød de igennem en barriere ved sikkerhedskontrollen foran, hvorefter nogle klatrede over portene for enden af München-tunnelen, inden de skaffede sig adgang til en dør ved en tribune, som de kunne åbne og skaffe andre adgang til banen.

Efterspillet til den kontroversielle hændelse, som altså resulterede i en udsættelse af kampen, er stadig relativt uvist. Det forventes, at kampen blot flyttes til et senere tidspunkt, mens der samtidig er blevet spekuleret i, om United kan ende med at modtage en straf for hændelsen.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik