Annemette Svane

Niels Frederiksen om Corlu: Han ser bedre og bedre ud

Brøndby-træner Niels Frederiksen ser gode takter hos Rezan Corlu.
Rezan Corlu har blot spillet syv kampe i denne sæson for Brøndby IF. Offensivspilleren har både været ramt af skadesproblemer samtidig med, at konkurrencen på holdet er stor. Ifølge mediet 3point.dk har Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen udtalt sig om Corlus situation på holdet:

- Jeg vælger dem der træner bedst, og jeg synes, Rezan har gjort det godt i en længere periode, det har han også gjort i denne uge, og så har jeg valgt ham. Der er stærk konkurrence om pladserne. Man skal vise sig frem til træning, og det har Rezan gjort.

- Vi ser til træning hver eneste dag, at Rezan er en dygtig spiller. Han har været ude i et langt stykke tid, og så kommer han lidt fra baghjul nu, men han ser bedre og bedre ud, og selvfølgelig giver det noget selvtillid og tro på, at han kan hjælpe os i de sidste fire kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER