LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Jensen

Sådan fungerer den tyske 50+1-model

Efter hele Super League-episoden er den tyske model blevet en populær ting blandt de engelske.
Ejerne i de engelske klubber er mere upopulære end nogensinde, efter de forsøgte at danne en lukket europæisk superliga. Engelske fans er derfor begyndt at snakke om at indføre den såkaldte 50+1-model, som der bliver brugt i Tyskland, men hvordan fungerer den?

Først og fremmest skal man forstå, at de 50+1 ikke handler om ejerskab i klubben. Det handler om stemmeret. Der er primært to forskellige måder, det kan køre på.

Ren medlemsklub:
Medlemmerne i klubben vælger en komite, der styrer klubben i den retning, som medlemmerne vil have. Der er ingen udefrakommende ejer inde over. De klubber er bygget om omkring princippet: Et medlem, en stemme. Eksempler på klubber, der benytter denne model, er: Schalke 04, FC Nürnberg, Union Berlin og St. Pauli.

En medlemsklub hvor førsteholdet er separat:
Alle klubber i Tyskland benyttede den første model, indtil 50+1 blev introduceret i 1998. Det åbnede døren for denne model, hvor førsteholdet og moderklubben er to forskellige ting, men hvor medlemmerne stadigvæk skal have 50 procent af stemmeretten plus en stemme. I denne model kan udefrakommende investorer godt købe sig ind i det separate førstehold, men medlemmerne skal beholde majoriteten af stemmeretten. Eksempler på klubber, der benytter denne model, er: Borussia Dortmund, Bayern München, Eintracht Frankfurt, Hamburger SV.

Undtagelser:
Der er altid nogle undtagelser, og det er der også i Tyskland med Wolfsburg og Bayer Leverkusen. Begge klubber blev startet af henholdsvis Volkswagen og Bayer, som et tilbud til deres ansatte, og begge firmaer fik derfor lov til at beholde alt magten.

Så er der Hoffenheim, som er en anden historie. 50+1-reglen er blevet ændret lidt, siden den blev introduceret. Den ændring består i, at hvis en person eller firma har smidt rigtig mange penge og ligeligt fordelt dem mellem den professionelle- og amatørafdeling i klubben i mindst 20 år, kan man beholde hele magten i klubben. Det er derfor, at Hoffenheims ejer, Dietmar Hopp, har 96 procent ejerskab.

Til sidst er der RB Leipzig. Klubben er ejet af RedBull, men opfylder kravet til 50+1-modellen - og dog. Medlemmerne har godt nok 50 procent af stemmeretten plus en stemme i klubben, men medlemmerne i klubben, der har disse rettigheder, er ansatte hos RedBull.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder