FC Midtjylland - FC København

Danmark: Superligaen
FC Midtjylland Júnior Brumado (25), A. Dreyer (49), P. Sisto (56), L. Vibe (81)
MCH ArenaFuld tid4-1
FC København M. Bundu (71)
LineupReferatVideo

Tandløse løver flået af mestrene

Af Henrik Varbøl Andersen

Mestrene sendte et klart signal til de andre konkurrenter i toppen om, at de er tilbage på sporet efter et par sløje præstationer, og at de igen må regnes for favoritterne til mesterskabet.

Article image
Ritzau-Scanpix

Pione Sisto og Anders Dreyer fik chancen fra start hos hjemmeholdet, og det var cheftræner Brian Priske nok ikke ked af specielt ikke efter de første ti minutter af anden halvleg. Inden da var der dog høj tænding på de to hold, og første halvleg var fyldt med masser af tænding, og dommer Jørgen Buchardt måtte op med to advarsler til hvert hold.

Tændingen og aggressiviteten mellem de to hold overskyggede det flotte fodboldspil i første halvleg, hvor begge hold havde svært ved at finde rytme. Efter 25 minutter fik Evander dog erobret bolden på midten af egen banehalvdel i en situation, hvor Jonas Wind ville have et frispark.

Det fik han ikke, og om det var det, Zanka stod og ventede på skal være usagt, men han nåede ikke med Junior Brumado, som fra midten overløb Zanka. Fri med FC København-målmand Steen Grytebust svigtede angrebs-reserven ikke og scorede sikkert til 1-0 til de danske mestre. Zanka så skidt ud i situationen, og lignede ikke en mand, der er parat til at erobre en startplads hos gæsterne.

Flere mål fik vi ikke i første halvleg, men hjemmeholdet kom ud med bid i ulvetænderne fra starten af anden. Blot fire minutter skulle der gå før Anders Dreyer bragede 2-0 målet i kassen bag en chanceløs Grytebust.

Hvis Jess Thorup nu frygtede for en gentagelse af sidste besøg på MCH-Arena, hvor ”Løverne” fik en snitter på 0-4, så blev han nok endnu mere nervøs seks minutter senere.

Pione Sisto som formmæssigt har været nede og dykke, viste noget af den klasse, som tidligere gjorde ham til en frygtet offensivspiller i Superligaen. Han drønede afsted ned af venstrekanten, og omkring feltet tog han et kort træk ind i banen, og sendte bolden flot over Grytebust og ind i nettet til 3-0.

Nu kunne ”Ulvene” stille sig lidt længere tilbage på banen, og med de hurtige folk i Sisto, Dreyer og indskiftede Awer Mabil, så kunne de køre den ene omstilling efter den anden ned mod FCK-målet. Københavnerne kløede dog på, og med 20 minutter igen fik de en livline, da Mustapha Bundu udnyttede et fladt indlæg til at reducere til 1-3.

Københavnerne formåede dog ikke, at få hjemmeholdet sat under yderligere pres, og det var derfor ganske logisk, at Mabil på en omstilling kunne spille Lasse Vibe helt fri foran mål, og her svigtede den tidligere landsholdsspiller ikke, da han nemt kunne skubbe bolden i tomt mål til 4-1.

Om det var de mange hjemme fans på stadion eller blot ”Ulvenes” tørst efter at revanchere pokal-chokket mod Sønderjyske skal være usagt, men ingen tvivl om, at de forsvarende danske mestre igen er storfavoritter til guldet. FCK ser til gengæld ud til at være ude af mesterskabsræset i denne sæson.


FC Midtjylland
(4-2-3-1)
49Jonas Lössl
6Joel Andersson
5Daniel Høegh
14Alexander Scholz (C)
29Paulinho
40Jens-Lys Cajuste
38Frank Onyeka ↩64
36Anders Dreyer
10Evander da Silva Ferreira ↩82
7Pione Sisto ↩72
74José Brumado ↩72
Bænk
1Jesper Hansen
26Lasse Vibe ↪72
2Dion Cools
46Japhet Sery
11Awer Mabil ↪64
34Mikael Anderson ↪82
45Gustav Isaksen ↪72
FC København
(4-2-3-1)
13Sten Grytebust
22Peter Ankersen ↩76
4Victor Nelsson
25Mathias "Zanka" Jørgensen
34Victor Bernth Kristansen
12Lukas Lerager ↩76
10Carlos Zeca (C) ↩57
6Jens Stage
23Jonas Wind ↩57
33Rasmus Falk ↩23
9Kamil Wilczek
Bænk
21Karl-Johan Johnsson
28Mustapha Bundu ↪57
17Karlo Bartolec ↪76
26Marios Oikonomou
7Viktor Fischer ↪76
11Mohammed Daramy ↪23
16Pep Mas ↪57

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik