Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
2 - 0
(1 - 0)
AGF
Randers
A. Erlykke (7), A. Ammitzbøll (90)
StillingReferat
Redian Ara

AGF bryder rædselsstime efter stærk præstation i lokalbrag

AGF havde før dagens opgør ikke slået lokalrivalerne fra Randers i de seneste 17 opgør. Ceres Park kunne dog ånde lettet op efter AGF slog Randers 2-0.
Randers FC gæstede AGF i sæsonens fjerde kamp mellem de to lokalrivaler. AGF forsøgte endnu engang at bryde deres elendige stime mod rivalerne fra Randers, denne gang fik hjemmeholdet dog lidt ekstra hjælp i form af tilskuere på Ceres Park.

Hjemmeholdet kom godt fra start og sørgede for at presse gæsterne helt i bund. Der skulle ikke gå mere end fem minutter før kampens første kontroversielle dommerkendelse fandt sted. Randers-keeperen Patrick Carlgren forsøgte sig med et udkast der i den grad kunne kategoriseres som klodset, da Carlgren førte bolden uden for feltet hele to gange, før han endelig fik smidt bolden afsted. Heldigvis for Randers og Carlgren valgte dommeren at lade spillet fortsætte.

Blot tre minutter efter fik AGF sin belønning for en flot start på opgøret, da Thorsteinsson på fornem vis fik driblet sig fri i venstre side af banen, før han smed et indlæg i panden på Grønbæk der lurede ved bagerste stolpe og kunne gøre det til 1-0.

Carlgren viste sig endnu engang som værende usikker, da en hoppende bold endte med en duel mellem Patrick Mortensen og Carlgren, hvor Carlgren på mystisk vis endte med at tabe duellen. Mortensen fik headet til bolden som til AGF’s ærgrelse rammer stolpe.

Randers fik dog kæmpet sig tilbage i opgøret efter de fik skabt to fine muligheder. Marvin Egho modtog en svær bold i feltet som han dog fik kontrolleret ganske flot, hvorefter han med en hurtig vending kunne sende bolden afsted mod mål. Randers-angriberen gjorde alt rigtigt, det gjorde Grabara dog også efter han udførte en flot redning. Få minutter efter fik Egho smækket et hovedstød mod mål, der endnu engang resulterede i en flot redning af AGF-keeperen.

Patrick Mortensen måtte igen se sig selv ramme stolpen, da han før halvleg fik ramt bolden skævt efter et flot indlæg. Halvlegen sluttede 1-0 til AGF.

I starten af anden halvleg var det gæsterne der pressede på for at få scoret en hurtig udligning. Dette pres resulterede i endnu en chance til Marvin Egho, der ikke formåede at sparke bolden i netmaskerne på AGF.

Kampens første grove tackling kom til nogens forundring først i det 67. minut, efter Gift Links så sig selv blive savet over af Lasse Berg Johnsen. Gult kort til Randers-spilleren.

Efter små 30 minutter med klogt taktisk spil af AGF formåede de også at lukke opgøret. Randers begik en dum fejl efter et indkast på egen banehalvdel, hvilket Alexander Ammitzbøll udnyttede. Den 22-årige angriber driblede forbi et par modspillere før han køligt lagde bolden ind til 2-0.

AGF har nu 42 points og kæmper fortsat med om at få medaljer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER