Fodbold nyheder

Aguero har informeret familien om stort klubskifte

Af Troels Drasbech

Argentineren har angiveligt rettet blikket mod sydligere himmelstrøg.

Article image
Ritzau-Scanpix

Sergio Aguero er på udgik efter sin nye klub, da argentineren ikke fortsætter hos Manchester City, efter indeværende sæson er afsluttet. Nu skriver engelske Mirror, at angriberen har informeret sin nærmeste omkreds om sit næste skifte.

Aguero forlader Manchester som klubbens mest scorende spiller nogensinde med hele 287 mål i 365 kampe. Med sig kan han også - indtil videre - pakke hele 13 titler i kufferten, hvor den samlede total stadig kan ende på 16, da klubben stadig kan vinde Premier League, Champions League og Carabao Cuppen.

Den nu 32-årige angriber har i denne sæson været forfulgt af skadesproblemer, men tilbuddene er ikke faldet i kvalitet af den grund. Her har den primære klub i mediernes søgelys været Barcelona, og nu ligner det yderligere at være et yderst prominent bud på Agueros næste destination.

Ifølge Mirror og det catalanske medie Beteve, har Aguero informeret sin nærmeste vennekreds samt familie om en færdiggjort aftale, som vil sende argentineren til Barcelona fra næste sæson, hvor han dermed vil blive angrebspartner med blandt andet Lionel Messi, som den 32-årige angriber har et sundt forhold til.

Aguero har allerede bevist sit værd i den spanske LaLiga en gang, da han har spillet 230 kampe for Atletico Madrid, hvor det i alt blev til 100 mål.

Mere om Sergio Agüero

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik