Fodbold nyheder

Henderson indkalder de andre PL-kaptajner til møde om ESL

Af Nicolai Christensen

Al snak i fodboldverdenen de sidste dage har gået på European Super League. I dag er ingen undtagelse, og nu skulle Jordan Henderson angiveligt have indkaldt alle de andre Premier League-kaptajner til et møde om den mulige liga.

Article image
Ritzau-Scanpix

Liverpool-anfører Jordan Henderson har her til middag ifølge Daily Mail indkaldt alle de andre anførere fra de andre Premier League-klubber til et møde om European Super League. Det er stadig uvist, hvad mødet skal handle om.

Det vil altså sige, at spillere som Harry Maguire, Fernandinho, Cesar Azpilicueta, Pierre-Emerick Aubameyang og Hugo Lloris vil deltage i dette møde, hvor det forventes, at Liverpools Jordan Henderson vil stå i spidsen for dagsordenen på mødet.

Mødets dagsordenen er ikke blevet offentliggjort, men mange medier inklusiv Daily Mail melder om, at det nok har noget at gøre med den måde, som spillerne fra top-seks klubberne er blevet gået bag om ryggen på. Det lader nemlig til, at ingen af spillerne fra klubberne har haft nogen ide om denne mulige Super Liga.

Mere om Jordan Henderson

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik