Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 2
(1 - 1)
Everton
Tottenham
G. Sigurðsson (31), G. Sigurðsson (62)
H. Kane (27), H. Kane (68)
Stefan Lindahl

Everton og Tottenham deler på Goodison Park

Fredag aften spillede Tottenham og Everton uafgjort på Goodison Park en underholdende kamp, hvor begge mandskaber havde mulighederne for at snuppe de tre point.
Et skadesplaget Everton-mandskab tog hjemme på Goodison Park imod Tottenham i fredagens Premier League-kamp. Begge hold havde brug for de tre point for at holde fast i konkurrenterne i jagten på top fire-placeringerne og Champions League-fodbold i næste sæson.

I første halvleg skabte Everton klart mest. Alligevel gik holdene til pause med 1-1 på tavlen. Harry Kane åbnede for scoringerne i opgøret, da han efter 27 minutter fik passeret Jordan Pickford i Everton-buret.

Kort efter begik Tottenham-backen Sergio Reguillon straffespark på Evertons James Rodriguez. Den mulighed lod Gylfi Sigurdsson ikke gå til spilde, og midtbanespilleren sendte sikkert bolden modsat Tottenham-keeperen Hugo Lloris.

I anden halvleg kom Everton skidt ud. Tottenham tilspillede sig de største chancer. Alligevel var Everton først til at score i halvlegen. Den rutinerede back Seamus Coleman var kun lige kommet på banen, da han sendte et indlæg ind i fødderne på Sigurdsson. Islændingen dirigerede bolden sikkert i mål med sin første-berøring.

Herefter stod der Tottenham på det hele. Først headede Heung-min Son bolden på stolpen, og så fik gæsterne udlignet. To Everton-stoppere clearede et indlæg ind i hinanden, og så dansede bolden over til en helt fri Kane, der knaldede bolden op i net-taget.

Kort efter var Kane tæt på et hattrick. Premier League-topscorerens hovedstødsforsøg tog dog sammenføjningen på Pickfords mål.

Også Everton fik en mulighed for at sikre sig de tre point. Et skidt boldtab af Eric Dier midt på Tottenhams banehalvdel havnede efter en Joshua King-afslutning hos Richarlison, som tæskede bolden over Lloris’ mål.

Derfor endte kampen uafgjort. For tabellen betyder det, at begge mandskaber beholder deres placeringer lige uden for top seks. For Everton betyder resultatet, at de ikke har vundet i seks Premier League-kampe i træk. Derudover har Everton stadig ikke vundet på hjemmebane over netop Tottenham siden 2012.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER