Fodbold nyheder

Sponsorlounge kan koste Superliga-pladsen

Af Henrik Varbøl Andersen

På banen spiller det ikke helt for holdet, og nu kan problemer udenfor banen koste den eftertragtede Superliga-licens, og dermed give en plads i første division.

Article image
Ritzau-Scanpix

Nyt krav til sponsorloungerne på diverse Superliga stadions hvor der skal være plads til 300 siddende gæster med udsigt over banen, kan koste AC Horsens deres licens til den bedste række. Klubben opfylder ikke dette licenskrav, skriver Horsens Folkeblad ifølge Tipsbladet.

Så selvom det på banen ser ud til, at Horsens rykker ud, da de lige nu ligger sidst, så kan det nye licenskrav altså også spænde ben for klubbens Superliga drømme. De 300 gæster i loungen med udsigt over banen er blevet til et A-krav i manualen, som er den klubberne skal søge efter. Direktør i Horsens Kristian Nielsen er dog ikke så nervøs:

- Nej, det er jeg ikke. Jeg kan ikke sige mere om det. Det er op til licensudvalget at vurdere vores ansøgning og forslag til at løse det, siger han til Horsens Folkeblad.

Hvis de sportslige resultater fortsætter for ”Den Gule Fare”, så er loungekravet for nu ikke afgørende, da det ikke er et krav i første division.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik