Rasmus Padkjær

Diego Godin: Manchester City indløste min frikøbsklausul

Manchester City indløste Diego Godins frikøbsklausul i 2015, men han valgte dengang i stedet at forlænge sin kontrakt med Atlético Madrid på Diego Simeones opfordring.
Diego Godin var i mange år en af de bedste forsvarsspillere i verden, hvilket betød at han tiltræk interesse fra flere store klubber. Blandt de klubber var Manchester City, som i 2015 indløste den uruguayanske forsvarsklippes frikøbsklausul. Men Godin valgte istedet at forlænge sin kontrakt med Atlético Madrid på Atlético Madrid-træner, Diego Simeones, opfordring.

- Det var i sommeren 2015, hvor Manchester City kom og betalte mere end min frikøbsklausul, fordi de ønskede at gøre det på ordentlig vis. Jeg forhandlede med Atlético Madrid og Manchester City pressede på. Diego Simeone fandt ud af det i Japan, fordi holdet var på tur i Asien, mens jeg var i Madrid, fordi jeg var kommet senere på grund af Copa America.

- Jeg husker, at Gabi, Raul Garcia, Tiago, alle mine holdkammerater og selv Diego Simeone sagde: “Hvis Godin smutter, så smutter jeg”. Det var det Simeone fortalte mig, og den næste dag forlængede jeg kontrakten med Atlético Madrid, fortæller Diego Godin til AS.

Diego Godin spillede 227 kampe for Atlético Madrid, hvorefter han i 2019 skiftede til Inter og siden til Cagliari, som han repræsenterer i dag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER