LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Grealish’s agent hentyder til store transfers for sine spillere denne sommer

Jack Grealish’s agent, Jonathan Barnett, har i et interview med The Athletic hentydet til, at der kommer til at ske store transfers involverende nogle af hans spillere denne sommer.
Jonathan Barnett er agent for Jack Grealish, Ibrahima Konate, Eduardo Camavinga og over 100 andre fodboldspillere, og topagenten har for nylig i et interview med The Athletic været ude og snakke om sine klienter.

- Det vil blive en stor sommer for mine spillere. Det bliver svært, men jeg forventer op imod tre-fire store salg af mine egne spillere, der vil slå rekorder, lyder det fra Barnett, der har store forhåbninger:

- For de mindre klubber tror jeg ikke, at der vil ske så meget – Men vi har nogle meget dygtige spillere, og muligvis det største talent i verden i form af Eduardo Camavinga. Vi har Grealish, vi har Ibrahima Konate. Men jeg har også over 100 spillere.

Konate kunne vi på Indkast.dk i går berette om, ligner en mand, der er på vej til Liverpool. Grealish er altid på radaren i de fleste klubber, og det ligner også et kæmpe salg af Camavinga indenfor de kommende år.

Udover at have de tre under sit agent-agentur, så råder agenturet også over spillere som Mason Mount, Saul Niguez, Ben Chilwell og Kieran Tierney.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder