LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Marco van Basten: Offside bør fjernes fra fodbold

Den tidligere hollandske landsholdslegende og tekniske direktør i FIFA, Marco van Basten, har problemer med offside-reglen i fodbold og mener, at den bør fjernes fra spillet. Argumenterne imod offside er mange, som hollænderen har præsenteret for FIFA.
Marco van Basten bliver anset som én af de bedste angribere gennem tiden, og de fleste kender ham for sin tid i AC Milan fra 1987 til 1993, hvor han i perioden blev kåret som Årets Fodboldspiller hele tre gange og var med til at revolutionere fodboldspillet. Arbejdet med at revolutionere fodbold blev videregjort til van Bastens virke i 2016 til 2018, hvor han var teknisk direktør i FIFA. Hollænderens arbejdsbeskrivelse var at gøre fodbold bedre, mere interessant, mere spektakulært og mere spændende, hvilket allerede dengang fik angrebslegenden til kritisere de nuværende offside-regler:

- Jeg er stadigvæk meget betænkelig omkring offside-reglen, fordi at jeg er overbevist om, at reglen ikke er en god regel. I det mindste kunne jeg godt tænke mig at køre en test for at vise, at fodbold også er muligt uden offside-reglen. Jeg er sikker på, at fodbold vil blive bedre uden offside-reglen, fortæller van Basten til Sky Sports, der ikke lægger skjul på, at offside-reglen, ifølge van Basten selv, hæmmer mange facetter af nutidens gennemsnitlige fodboldkamp:

- Hvis du kigger på, hvor ofte spillere laver tidsudtrækning, forsinkelse af indkast og afbrydelser af spillet grundet skuespil, så er det ikke dét, som folk vil se. Vi bør gøre noget ved det. Folk vil have ’action’. Der er så mange situationer i spillet, hvor man bare kigger på ingenting. Det er ikke godt for fodbold generelt, udtrykker van Basten, der også mener, at hold vil opfinde nye måder at spille på, hvis reglen fjernes fra spillet. Hans meningen om at fjerne offside-reglen kan godt virke ironisk omkring netop van Basten, der i sin tid i AC Milan brød med traditionel italiensk fodbold med sweeper-systemer med en 4-4-2-formation, der havde til hensigt at presse offside-fælden op, så spillet foregik på en mindre bane omkring modstanderens banehalvdel. Selv forklarer han:

- Ved at fjerne offside-reglen vil forsvaret falde dybere ned. Angribere vil ikke kunne komme forbi forsvaret, men faktisk vil det dybe fald omvendt blive et nærkampsvåben, da målmanden ikke vil have et god udsyn, hvis forsvaret falder for langt ned. Holdene ved derfor, at dybe fald ikke vil være en plausibel strategi. Resultatet vil i det tilfælde være, at målmanden vil have alle spillere ud af feltet, og her bliver det interessant. Hvis modstanderens angribere kan komme bagved forsvaret, så vil der potentielt komme flere mål, da forsvarsspillet vil blive sværere, forsikrer van Basten, der generelt ønsker mere dynamik i nutidens fodboldspil:

- Problemet er nu, at vi har offside og VAR, og hvor ofte taler vi ikke om offside-beslutninger? Meget. Hvis du ikke har offside, så har du færre problemer, hvor holdene og trænere nok skal finde på løsninger for sit spil, så spillet bliver spektakulært og indbydende uden denne dårlige regel. Det ville være spændende at teste det, siger van Basten, der afslutningsvis fortæller, at han i sin tid i FIFA havde mange idéer, som han håbede på kunne hjælpe nutidens måde at spille fodbold på, men at det var kompliceret at få noget implementeret gennem organet ’International Football Association Board’, der udarbejder regler og love i fodbold.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder